Jens V Bruun

Om lægers håndvask

de gjorde det, glemte det og genindførte det.

Går man via biblioteker og internet for at finde noget om læger og vask, kan man komme tilbage til tiden for 5000 år siden i Mesopotamien.

Det der karakteriserer Mesopotamien-tiden, var at man skrev på lertavler. De lertavler, der var i bibliotekerne, blev så brændt, da bibliotekerne brændte.

Derved blev de bevaret for eftertiden i form af brændte lertavler. Da disse så i midten af 1800 tallet blev fundet, kunne man læse sig frem til, hvad man har skrevet på daværende tidspunkt om læger og vask. Man har kendt til at gøre sår rene og vaske sårene med vand eller vin. Egentlig håndvask før kirurgiske indgreb, kan ikke findes med sikkerhed.
Man har brugt honning som middel i sår, formodentlig fordi honning kunne nedbrydes til mælkesyre og andre syrer, og ad den vej virke antibakterielt. Endvidere har de brugt alkali-fedtsyre eller det vi i dag har som grundsubstans i sæbe.

Ser vi på de samtidige egyptere, skrives der meget om de forskellige typer indgreb man kunne udføre, men der er ikke skrevet noget i hverken Ebers papyrus eller Edwin Schmidts papyrus om egentlig håndvask.

Det er de eneste papyrus, der omhandler sundhed, vi har tilgængelige i dag. Egypterne skrev på papyrus, som er forgængeligt, og man mener at 700.000 papyrus ruller brændte med Alexandria bibliotekets brand ved Romernes erobring af byen ca. år 50 B.C. Derved gik megen viden tabt, og måske også om hvordan egypterne håndterede håndhygiejne.

Vi kommer nu frem til Ptolmæer-tiden ved templet Kom Ombos bygning, dvs. omkr. 100 år før Kristus til 100 år efter.

Her finder vi en frise, hvor der er et vaskefad og en svamp. Det viser, at de på dette tidspunkt har kunnet kunsten at vaske fingre. Instrumenterne på frisen er lig dem, vi ser på templet for Asklepios i Grækenland. Om det så var fingrene, eller det kun var patienterne, der blev vasket, er lidt uklart.

Det næste spring frem i tiden bliver til romertiden med Soranus, der levede ca. 100 år efter Kristus.

Soranus var gynækolog og obstetriker eller på dansk fødselslæge i Rom. Han skrev bøger for jordemødre om hvordan de skulle vaske fingre og sørge for at holde disse rene inden, man foretog livmor undersøgelse ved fødsler.

Selve Soranus’ værk er afskrevet nogle hundrede år efter hans død, og et af disse afskrifter har vi i dag på Det Kongelige Bibliotek. Det er meget omfattende værk, og Soranus har været en meget omhyggelig mand i sin tid.

Ca. 1200 starter Salerno skolen.

Salerno er en by lidt syd for Napoli. I skolens bøger nævnes, at hænder skal være rene hos kirurgerne.

I 1542 nævner Fraecastor, at smitte transporteres fra person til person af så små partikler, at man ikke kan se.

I 1650 opfinder man mikroskopet og optikeren Leuwenhoeck finder bakterier, beskriver dem og inddeler dem i kokker og stave. Han finder ikke på at sætte sygdomme i forbindelse med bakterierne fra den patient, hvorfra han har fået bakterierne

I 1757 siger Linné, at bakterierne er sygdomsvoldere.

I 1795 kommer Alexander Gordons værk om barselsfeberens årsager, med resultater, der viser, at det er væsentligt, at vaske sine fingre inden man undersøger den fødende kvinde. Men Alexander Gordon bliver hovedsagligt grinet ud.

1825 indføre den svenske kirurg Cederskjøld separate rengøringsartikler, håndklæde m.v.omkring hver enkelt barselskvinde. Han er klar over smitsomheden, men han glemmer at vaske sine egne hænder, så hans primære gode resultater med renlighed forsvinder hurtigt væk igen.

I 1843 skriver Oliver Holmes om smitsomheden ved barselsfeber og at man skal vaske sine fingre inden man undersøger fødende kvinder. Han resultater bliver primært også ignoreret.

1847 demonstrerer I. Semmelweis, at barselsfeberen skyldes, at lægerne ikke vasker deres hænder, efter at de har været på sektionsstuen, hvor de har haft fingrene nede i ligenes tarmindhold.

Han oplever en kollega skærer sig i fingeren på sektionsstuen og dør på samme måde, som de kvinder, der døde af barselsfeber. Han indførte klorvands vask på sin afdeling og fandt at barselsfeber faldt fra 15-20% til 1%. De andre læger troede alligevel ikke på ham og fortsatte deres dræbende adfærd i flere år.

1855 genudgiver Oliver Homes sin artikel om barselsfeberens smitsomme årsag, og nu begynder det at gå hurtigt med at forstå det.

1867 omtaler Listers sin carbol spray, som dræber alle bacterier på operationsstuerne.

I Danmark var vi længe bagud, men 1876 indfører professor Stadfeldt krav om at vaske hænder inden undersøgelse af fødende kvinders livmoder, hvorved dødeligheden falder fra 180 til 6 pr. år på Fødselsstiftelsen.

Nu var ringen sluttet.

Læger skulle fremover vaske fingre inden de foretog kirurgiske indbreb.
Forståelsen herfor kom da Pasteur i 1880´erne påviste, at det var bacterierne, der forårsagede smitsomme sygdomme.

1890 indfører Hallsted gummi handsker.

1897 indfører Mikulicz-Radecki ansigtsmasker. Og hermed var den sterilitet, vi kender op til i dag indført i lægeverdenen.

Litt. ref.
VE OG VEL; ROY PORTER; Munksgaard; 2001
MEDICINENS HISTORIE; EDV. GOTFREDSEN, NYT NORDISK FORLAG TREDJE UDG. 1973
LÆGEKUNSTEN GENNEM TIDERNE; KAJ BIRKET-SMITH m.m., FORLAGET ARNKRONE 1945
MEDICINENS HISTORIE, N. DUIN & J. SUTCLIFFE; LADEMANN, 1993
FØDSELSHJÆLPENS HISTORIE, MOGENS OSLER , FADLs FORLAG, 2001

Internet henvisninger
www.indiana.edu/-ancmed/midwife.HTM
http://viator.ucs.indiana.edu/-ancmed/meso.htm
www.indiana.edu/-ancmed/egypt.HTM
www.ortkirkoege.suite.dk
http://www.horus.demon.co.uk/Nile/KomOmbo.html

bibliografi:

Alexander Gordon of Aberdeen; Ian A. Porter; Oliver and Boyd 1958, London