Om at vaske hænder

Årstal

Begivenhed

2500 B.C.  

Godtfredsen skriver i Lægekunsten, at asu betyder vandkyndig, og asu var den ene type af læger, man havde dengang. Godtfredsen mener, man brugte vand til rituel rensning af sår:

2500 B.C. 

Mesopotamien. Man vaskede sig, men ikke specielt noget om lægeadfærd, kirurgi omtales ikke, da det tilhørte et andet erhverv end lægeverdenen (barber). Nævner ikke noget om asu-princippet her.

Nævner Kina, hvor mænd ikke må have noget at gøre med kvinders underliv og derfor er der intet om barselsfeber.

Indien: der nævnes noget om, at man skal være ren og have kortklippede negle, som vi kender det fra romertiden (Soranus). Her nævnes ikke noget om årstal

2100 B.C.  

 Lægen skulle foretage vask, bandagering og lave bandager

2100 B.C.  

I Egypten beskrives mange indgreb, men vask nævnes ikke i Edwin Smith papyrus eller Ebers papyrus.

1800 B.C.  

Hamurabis love med bandagering, men ikke noget med vask. Man omtaler,  man bruger honning og fedt til sårene, men ikke noget om vask. Honningen og fedtet er beregnet til at kunne danne syrer og på den måde virker antibakterielt.

Førislamisk folkemedicin   

Man skal rense sårene med alkalirig sodaurt og vaske sig før bøn, og honning har helende effekt. (Kalirig sodaurt er tæt på sæbe).

450 B.C.   

Godtfredsen og Aksel Hansen skriver, at Hipokrates omtaler, at sår bør  renses omhyggeligt. Hvordan omtales ikke klart (vin/olie, vask?)

450 B.C..

Relief af kirurgiske instrumenter fra Askepios templet i Athen i lighed med det, der findes i Kom Ombo.

460-377 B.C.    

Hipokrates finder sammenhæng mellem vandbetingelserne, klima og føde. Bruger terminologien epidemic og endemic, mener det er imbalance i kroppens humoralvæske.

0   

KOM OMBO TEMPLETS FRISE MED KIRURGISK INSTRUMENTER OG ET VASKEFAD.

100

Soranus omtales, men intet om hans indsats på det hånd hygiejniske område.

100  

Soranus' arbejde nævnes, og det nævnes, at der står en udgave på Det Kgl. Bibliotek, som er en afskrift af det oprindelige arbejde.

100 

Soranus principper for vask og undervisning gennemgås nøje..

170 

Galen lavede kirurgi, men intet om kirurgisk hygiejne er nævnt.

129-191

Galén mener, det er en miasmateori, dårlig luft forårsager sygdom. Noget med livsstil og personlighed.

565  

Alexander fra Tralles. Siden den tid nævnes, at kvaliteten af lægekunsten falder.

1200   

Salerno-skolen: hænder skal være rene hos kirurgerne.

1200   

Hugo Aluca anbefaler skylning af sår og suturering.

1245 

Theo Doric anbefaler skylning af sår og suturering.

1250

Sår behandles med bade med vin og lukkes derefter. Ikke noget om fingrene og hænderne.

1306

Henri de Monteville anbefaler skylning af sår og suturering.

1478-1553    

H. Fræcastorius: smitte transporteres fra person til person af så små partikler, at de ikke kan ses.

1530  

Nævner Poul Reiter omkring renæssancen, at Biondo siger, man skal vaske sårene med koldt vand og tør forbinding. Ikke noget om egentlig håndvask.

1530   

Paré ændrer sårbehandling fra olie og brænding til rensning og simpel forbinding. Ikke noget om håndvask. Paré forsøger sectio, men pga. hygiejne går det galt.

1560  

Felix Würtz ændrer sårbehandling i Tyskland til afvaskning og simpel forbinding. Ikke noget med egne hænders vask.

1650 

Mikroskopet opfindes og bakterier ses og holdes som evt. sygdomsårsag.

1675 

Leuwenhoek beskriver bakterier og inddeler dem i kokker og stave.

1757     

Linné mener, at bakterier er sygdomsvoldere.

1762 

Østrigeren Plenciz mener ligeledes, at bakterier er sygdomsvoldere.

1767

Otto F. Müller inddeler bakterierne i forskellige grupper.

1795

Alexander Gordon: Treatisse of the Epidemic Puerperal Fever of Aberdeen. Uomtvistelige resultater, men bliver grinet ud.

Resultaterne blev dog bekræftet af Thomas Denman

1813-1858

Snow viser, at der er et agens i vand, der forårsager kolera. Han fjerner håndtaget på nogle gadepumper for at få kontrol over epidemierne, og det lykkes.

1839

Cederskjöld indfører separate rengøringsartikler omkring den enkelte patient med håndklæde osv..Han er klar over kontagiøsitet, men glemmer at vaske sine egne hænder.

1843

Oliver W. Holmes skriver The Contagiounes of Puerperal Fever

1847

Semmelweis demonstrerer at puerperalfeberen kan reduceres ved at vaske hænder.

18??   

James Y. Simpson peger også på at smitten kommer fra fødselshjælperens hænder.

1855

OWH udgiver et reprint, og nu begynder det at gå hurtigt.

1867

Lister omtales.

1876

Asgeir Snebjørn Nicolai Stadfeldt er professor og indfører håndhygiejne på Fødselsstiftelsen i Kbhn. Antal død pr. årfalder fra over 180 til 6.

1890      

Halsted indfører gummihandsker.

1897   

Mikulicz-Radecki indfører ansigtsmaske


En kort introduktion til epidemiologi.     

Lægekunsten               

Medicinsk Historie, Godtfredsen.         

Ve og vel.                   

Midwives and maternity care in the roman world           

MEDICINE IN ANCIENT MESOPOTAMIA           

FØDSELSHJÆLPENS HISTORIE     

 

 

Litteratur henvisning     

                                   

VE OG VEL;   ROY PORTER; Munksgaard; 2001     

MEDICINENS HISTORIE; EDV. GOTFREDSEN, NYT NORDISK FORLAG TREDJE UDG. 1973         

LÆGEKUNSTEN GENNEM TIDERNE;  KAJ BIRKET-SMITH m.m.,FORLAGET ARNKRONE 1945    

MEDICINENS HISTORIE, N. DUIN & J. SUTCLIFFE; LADEMANN, 1993         

FØDSELSHJÆLPENS  HISTORIE, MOGENS OSLER , FADLs FORLAG, 2001   

   

www.indiana.edu/-ancmed/midwife.HTM                                            

http://viator.ucs.indiana.edu/-ancmed/meso.htm     

www.indiana.edu/-ancmed/egypt.HTM 

www.ortkirkoege.suite.dk

http://www.horus.demon.co.uk/Nile/KomOmbo.html