Om at vaske hænder
Årstal |
Begivenhed |
2500 B.C. |
Godtfredsen skriver i Lægekunsten, at asu betyder vandkyndig, og asu var den ene type af læger, man havde dengang. Godtfredsen mener, man brugte vand til rituel rensning af sår: |
2500 B.C. |
Mesopotamien. Man vaskede sig, men ikke specielt noget om lægeadfærd, kirurgi omtales ikke, da det tilhørte et andet erhverv end lægeverdenen (barber). Nævner ikke noget om asu-princippet her. Nævner Kina, hvor mænd ikke må have noget at gøre med kvinders underliv og derfor er der intet om barselsfeber. Indien: der nævnes noget om, at man skal være ren og have kortklippede negle, som vi kender det fra romertiden (Soranus). Her nævnes ikke noget om årstal |
2100 B.C. |
Lægen skulle foretage vask, bandagering og lave bandager |
2100 B.C. |
I Egypten beskrives mange indgreb, men vask nævnes ikke i Edwin Smith papyrus eller Ebers papyrus. |
1800 B.C. |
Hamurabis love med bandagering, men ikke noget med vask. Man omtaler, man bruger honning og fedt til sårene, men ikke noget om vask. Honningen og fedtet er beregnet til at kunne danne syrer og på den måde virker antibakterielt. |
Førislamisk folkemedicin |
Man skal rense sårene med alkalirig sodaurt og vaske sig før bøn, og honning har helende effekt. (Kalirig sodaurt er tæt på sæbe). |
450 B.C. |
Godtfredsen og Aksel Hansen skriver, at Hipokrates omtaler, at sår bør renses omhyggeligt. Hvordan omtales ikke klart (vin/olie, vask?) |
450 B.C.. |
Relief af kirurgiske instrumenter fra Askepios templet i Athen i lighed med det, der findes i Kom Ombo. |
460-377 B.C. |
Hipokrates finder sammenhæng mellem vandbetingelserne, klima og føde. Bruger terminologien epidemic og endemic, mener det er imbalance i kroppens humoralvæske. |
0 |
KOM OMBO TEMPLETS FRISE MED KIRURGISK INSTRUMENTER OG ET VASKEFAD. |
100 |
Soranus omtales, men intet om hans indsats på det hånd hygiejniske område. |
100 |
Soranus' arbejde nævnes, og det nævnes, at der står en udgave på Det Kgl. Bibliotek, som er en afskrift af det oprindelige arbejde. |
100 |
Soranus principper for vask og undervisning gennemgås nøje.. |
170 |
Galen lavede kirurgi, men intet om kirurgisk hygiejne er nævnt. |
129-191 |
Galén mener, det er en miasmateori, dårlig luft forårsager sygdom. Noget med livsstil og personlighed. |
565 |
Alexander fra Tralles. Siden den tid nævnes, at kvaliteten af lægekunsten falder. |
1200 |
Salerno-skolen: hænder skal være rene hos kirurgerne. |
1200 |
Hugo Aluca anbefaler skylning af sår og suturering. |
1245 |
Theo Doric anbefaler skylning af sår og suturering. |
1250 |
Sår behandles med bade med vin og lukkes derefter. Ikke noget om fingrene og hænderne. |
1306 |
Henri de Monteville anbefaler skylning af sår og suturering. |
1478-1553 |
H. Fræcastorius: smitte transporteres fra person til person af så små partikler, at de ikke kan ses. |
1530 |
Nævner Poul Reiter omkring renæssancen, at Biondo siger, man skal vaske sårene med koldt vand og tør forbinding. Ikke noget om egentlig håndvask. |
1530 |
Paré ændrer sårbehandling fra olie og brænding til rensning og simpel forbinding. Ikke noget om håndvask. Paré forsøger sectio, men pga. hygiejne går det galt. |
1560 |
Felix Würtz ændrer sårbehandling i Tyskland til afvaskning og simpel forbinding. Ikke noget med egne hænders vask. |
1650 |
Mikroskopet opfindes og bakterier ses og holdes som evt. sygdomsårsag. |
1675 |
Leuwenhoek beskriver bakterier og inddeler dem i kokker og stave. |
1757 |
Linné mener, at bakterier er sygdomsvoldere. |
1762 |
Østrigeren Plenciz mener ligeledes, at bakterier er sygdomsvoldere. |
1767 |
Otto F. Müller inddeler bakterierne i forskellige grupper. |
1795 |
Alexander Gordon: Treatisse of the Epidemic Puerperal Fever of Aberdeen. Uomtvistelige resultater, men bliver grinet ud. Resultaterne blev dog bekræftet af Thomas Denman |
1813-1858 |
Snow viser, at der er et agens i vand, der forårsager kolera. Han fjerner håndtaget på nogle gadepumper for at få kontrol over epidemierne, og det lykkes. |
1839 |
Cederskjöld indfører separate rengøringsartikler omkring den enkelte patient med håndklæde osv..Han er klar over kontagiøsitet, men glemmer at vaske sine egne hænder. |
1843 |
Oliver W. Holmes skriver The Contagiounes of Puerperal Fever |
1847 |
Semmelweis demonstrerer at puerperalfeberen kan reduceres ved at vaske hænder. |
18?? |
James Y. Simpson peger også på at smitten kommer fra fødselshjælperens hænder. |
1855 |
OWH udgiver et reprint, og nu begynder det at gå hurtigt. |
1867 |
Lister omtales. |
1876 |
Asgeir Snebjørn Nicolai Stadfeldt er professor og indfører håndhygiejne på Fødselsstiftelsen i Kbhn. Antal død pr. årfalder fra over 180 til 6. |
1890 |
Halsted indfører gummihandsker. |
1897 |
Mikulicz-Radecki indfører ansigtsmaske |
En kort introduktion til epidemiologi. |
|
Lægekunsten |
|
Medicinsk Historie, Godtfredsen. |
|
Ve og vel. |
|
Midwives and maternity care in the roman world |
|
MEDICINE IN ANCIENT MESOPOTAMIA |
|
FØDSELSHJÆLPENS HISTORIE |
|
|
|
Litteratur henvisning
|
|
VE OG VEL; ROY PORTER; Munksgaard; 2001 |
|
MEDICINENS HISTORIE; EDV. GOTFREDSEN, NYT NORDISK FORLAG TREDJE UDG. 1973 |
|
LÆGEKUNSTEN GENNEM TIDERNE; KAJ BIRKET-SMITH m.m.,FORLAGET ARNKRONE 1945 |
|
MEDICINENS HISTORIE, N. DUIN & J. SUTCLIFFE; LADEMANN, 1993 |
|
FØDSELSHJÆLPENS HISTORIE, MOGENS OSLER , FADLs FORLAG, 2001 |
|