KOM OMBO et tempel i Egypten

Indledning:

I januar 2000 var jeg på ferie i Egypten. Jeg havde købt en rejse med Stjernegaard Rejser, der kaldtes »I Ramses d. 2's fodspor«. Turen havde forskellige templer som nogle af delmålene.

Templerne daterer sig fra 3-4000 år tilbage op til Romerne overtog magten i Egypten ved Kejser Octavian.

Et af Templerne hedder KOM OMBO. Det er et dobbelt-gude-tempel (Sobek & Horus) og ligger 40-50 km nord for Aswan.

Det, der i lægelig henseende gør KOM OMBO interessant, er, at der er et relief med kirurgiske instrumenter og nogle medicinske opskrifter, samt anvisning på håndhygiejne.

Materiale:

KOM OMBO er bygget i Ptolmæertiden.  Det vil sige, den tid grækerne havde styret i Ægypten.

Ptolmæerne var efterkommere af den græske hersker, der overtog styret efter Alexander d. Stores død, hvor hele dennes rige blev delt mellem hans krigsgeneraler.

Templet er bygget 200 B.C. til 50 A.C. Byggeriet slutter således omkring Kristus fødsel, og dermed ca. 300 år efter Hippokrates.

På relieffet findes strækkrog til femurfracturbehandling med tilhørende lodder.  Der er skalpeller, tråde, sugesvamp til optørring af blod, og tang til forløsning. Til venstre i relieffet ses kvinder, der sidder på en fødestol, så de kan lade tyngdekraften trække barnet ud. Det ses skitseret et andet sted i templet, og er afbilledet i (4). På højre side af relieffet er der et vaskefad til at vaske hænder inden operation.

Over vaskefadet ses opskrifter på medicin, som er lavet af planter. Hele relieffet er ikke særligt stort. Det måler vel 2x2 meter. Relieffet kan ses på 3 Internet adresser (2,3,4).

Diskussion:

KOM OMBO er et relativt nyt tempel.  Det er bygget under indflydelse fra den græske kultur, som var kommet til Egypten ca. år 350 før vor tidsregning.  Ptolmæerne forsøgte ikke at påvirke Egypterne til helt at adapterer græsk kultur, men der blev en gradvis blandingskultur i byggeri.

J.F.Nunn (I) skriver i sit arbejde om kirurgien i det gamle Egypten (3000-1500 år før vor tidsregning), at de ikke dengang har kendt til stræk ved frakturer.

Der må således være sket en udvikling i kirurgien, siden man har kunnet bruge stræk og fødetang i KOM OMBO.

Nunn er anæstesiolog og skriver, at man ikke have anæstesi i form af cocain i ældre tid, men at man får det omkring 500 år før vor tidsregning fra Libanon området. Man ved, at templet på et tidspunkt er forladt.

Der foreligger mig bekendt ikke noget om skrifter, der videregiver oplysninger om, hvordan de har drevet deres lægegerning, eller om de har haft tanker om en lægeuddannelse. Det kan betyde at, med læremesterens bortgang uddør den viden, der har været lagt til grund for relieffets tilblivelse.

Det er kendt, at de daværende ægyptere havde et kendskab til kredsløbet.  I lægestudiet lærte vi, at det var Harvey fra England, der (gen)opdagede det i 1600 tallet. Også håndhygiejnen går tabt.  Konsekvensen heraf forstås først omkring 1795 af Alexander Gordon/Aberdeen, og i 1843 af Oliwer Holmes/USA og endelig den mest berømte I. Semmelweis` arbejde fra 1843.

Romerne ødelagde det store bibliotek i Alexandria med mere end 700.000 værker, men det kan vel ikke alene forklare tabet af viden. De kristne ødelagde også meget i deres fremfærd for religionen.

De 2 forhold: romernes ringe kulturforståelse og de kristnes kamp for den rette tro, har nok begge bidraget til de næste 1500-1800 års uvidenhed indenfor lægeverdenen, om de forhold man allerede havde fundet ud af og taget i brug i det daværende Egypten. Stadig synes der dog at mangle nogle brikker i puslespillet om, hvorfor vi mennesker taber så megen viden i de første 1500 år efter Kristus' fødsel.

Litteratur.

A:         J.F.Nunn, Chirugie im Alten Reich Egyptens; Dtsch med.  Wschr. 117 (1992), 1035-41.