Tilbage fra den første tid vi kan finde oplysning fra har mennesket opfattet jorden, solen og verdensrummet med opmærksomhed.
Jeg har søgt at finde frem til de første omtaler af hvem der sagde hvad og frem til vor tid.
Inspirationen fik jeg på en tur til Polen, hvor jeg besøgte byen Fromborg i det nordøstlige Polen i den del der tidligere var en del af Østpreussen. (hed Frauenborg i tyskertiden.) I Fromborg udarbejdede Nicolaus Copernicus sit helio-centriske system.
Oldtiden Grækenland havde en del store tænkere. De havde lavet observationer over solen og månens bevægelser og forstod at beregne disse baner.
Thales fra Miles skulle således have forudsagt solformørkelsen 28.5.585 B. C..
Pytagoræerne mente ud fra matematiske talberegninger at kunne udtale at jorden er rund. (ca. 530 B. C.) ligesom himmellegemerne og at de alle bevæger sig i cirkelrunde baner.
Anaxagorus siger at solen og månen er materielle legemer og ikke guder. (460 B. C.)
Demokrit laver hypotesen om at alt er opbygget af det mindste nemlig atomer (420 B. C.) (SIDE 90)
Erastothenes beviser at jorden er rund vha. solstråler og skygge i Alexandria og ved Aswan. Finder at jordens omkreds må være 45.000km (side 211)
Erastothenes lavede længde og breddegrader. I praksis var det kun breddegrader der fik reel betydning. Han korrigerede senere sine tal så han skulle være kommet ned på en deficit på kun 300 km.
Heraklit siger at jorden roterer om sin egen akse og at fix stjernerne står stille (side 217)
Aristarch siger at jorden bevæger sig om solen på et år. Fiksstjernerne er umådelig langt borte. (280 B. C.) (Side 218)
Seleukos bekræfter Aristarch s hypotese. (130 B. C.) (side 219)
Hipparchos opdager at sommer ½ året er på 186 dage og vinter½ året på 179 dage.
Herefter stagnerer græsk filosofi og skolerne forbydes helt af kejser Justinian i år 529.
Udarbejdet på baggrund af Arne Næss` filosofiens historie 1963.
Udarbejdet på baggrund af Alf Henriksons Antikkens historier 1988.