Hvorfor jeg holder snegle i akvariet

Jens Bruun/ Stuekulturer jan. 1965

Min første akvarieartikel, som indledte en lang akvarieartikel karriere, som først sluttede i 1982.

Når man indlader sig i en diskussion med akvarister, det være sig kendte eller nyere, om at have snegle i akvariet eller ikke, møder man udpræget modvilje mod disse små væsner hos langt flertallet af akvaristerne. 

Hvad kan nu være årsagen til dette? Jeg vil i det følgende forsøge at give en kort for­klaring på de fordele og ulemper, jeg mener, der er ved at have snegle, samt nogle betragt­ninger over, hvorledes man f. eks. kan holde snegle uden væsentlige gener for akvaristen.

Den oftest fremførte argumentation mod snegle er vel nok den, at de ødelægger bunden, samt at de spiser planternes blade.  Hvis man ser bort fra, at det er to forskellige arter snegle, der anretter de omtalte skader, må man til dels give sneglemodstanderne ret i disse betragtninger, som jeg dog senere vil forsøge at argumentere imod.  Et andet fremført argument er, at det skulle fremme sygdomshyppigheden idet snegle skulle kunne være udgangspunkt for diverse snyltere, hvilket bl.a. K.K. Laursen hævder i sin tidligere udgave af Akvariehåndbogen. 

Dette vil jeg dog ikke helt acceptere, medmindre der specielt tænkes på nyindkøbte snegle, idet ingen snegle, fødte i uinficeret vand, vil kunne inficere dette.  Dvs., at såfremt påstanden skal kunne holde stik, må infektionen komme udefra, og det er min erfaring, at snegle i stedet for at være medium for snylteres opvækst, i tem­melig stor udstrækning fortærer og dermed udrydder snyltesporer o. lign. skadelige or­ganismer.

Med hensyn til de skader, der kan forvoldes på akvariets planter, må man først se på, hvilke snegle dette omfatter, og her vil jeg kun nævne de snegle, som jeg selv

har kendskab til.  Det drejer sig om Planorbis corneus (rød posthornssnegl), som jeg har haft i mine akvarier siden jeg for godt 8 år siden startede som akvarist. Jeg konstaterede ret hurtigt, at der i visse af mine akvarier, i hvilke jeg havde snegle, ret hurtigt efter igangsætningen af akvariet opstod en del huller i bladene på planterne.  Efter en måneds tid holdt dette op; men nu havde akvariet også kørt så længe, at sneglene kunne finde føde nok, i den af mig i overmål tilsatte tørfodermængde, samt ved omsætning af fiskenes ekskrementer.  Et bevis for denne hypoteses rigtighed ser jeg i, at et senere igangsat akvarium, i hvilket jeg først efter et par måneders forløb kom om­talte snegl ned i ikke konstaterede nogle huller i bladene.  Dvs. at såfremt man gerne vil have posthornssnegle i sit akvarium, bør man vente en måneds tid, inden man sætter snegle i akvariet. Ydermere bør man ikke sætte mere end en max. ½ snes stykker i, da de skal have mulighed for at formere sig i takt med akvariets alder og størrelse, hvilket de altid selv plejer at finde ud af.

Den inden indvending var planeringen af bunden.  Dette job varetages af Melanoides tuberculata (malaisneglen).  Denne snegl er væsentlig mere problematisk, at få de fleste akvarister til at acceptere uden vrøvl, hvilket også er forståeligt ud fra deres opfattelse af, hvorledes et akvarium skal fremtræde og fun­gere. 

Forlanger man, at bundlaget skal være skrånende ned mod forruden uden væsentlig støtte fra store sten, trækævler og lignende, må man straks fraråde anskaffelse af M. tuberculata, da denne ved sin graven bundlaget efter­hånden planerer denne praktisk taget totalt. 

Hvis man derimod ikke skeler så meget til denne, af mange foretrukne opsætning, ved anlæggelsen af sit akvarium, kan der opnås ganske fortrinlige resultater ved en hensigts­mæssig opsætning af planter og fiskebestand, iblandet en passende mængde M. tuberculata.

Man kan nu spørge om grunden til overho­vedet at holde snegle, og om de overhovedet gør nogen gavn. Dette må besvares med et klart ja, idet deres livsfærden i høj grad betinger en god plantebestand. 

I alle levende organismer forekommer kvælstof (N₂) bundet til forskellige andre grundstoffer i reglen med kul (C) og ilt (0₂) i såkaldte aminosyre, der igen udgør de for levende organismer karakteristiske proteinstoffer. Den til opbygningen nødvendige N, må planterne skaffe sig gennem uorganiske og organiske forbindelser, der indeholder nitrat/nitrit (NO₃/ N0₂). Disse får planterne væsentligst fra bunden gennem rødderne, hvorfor det er af betydning, at planterne hele tiden får tilstrækkeligt N, såfremt en god kraftig plantevækst er ønskværdigt, hvilket det jo er for de fleste akvarister.

Sneglenes væsentligste opgave er nu at omdanne ikke udnyttelige planterester og evt. madrester, der ikke er blevet spist af fiskene til for planter udnyttelige forbindelser.  Det er dette, sneglen gør ved sin daglige færden i akvariet. M. tuberculata. sørger samtidig, ved sin færden i bundlaget, for at de forskellige nedbrydningsprodukter kommer ned i bundlaget omkring rødderne, hvorved disse får mulighed for, at kunne få N nok hver dag til opbygningen af, de for ny yderligere vækst så nødvendige proteinstoffer.

Jeg har i årenes løb afhændet vel omkring 75 Echinodorus rangeri (bredbladet amazon­sværdplante); men i alle de akvarier, i hvilke jeg har haft opdyrkning af denne plante, har jeg altid haft mange af begge de omtalte snegle. 

I nogen tid havde jeg, på opfordring, et akvarium uden snegle i, da vedkomne (i øvrigt en dygtig akvarist) hævdede, at det bare var mit lys, der gjorde at planterne voksede så hurtigt og kraftigt. Jeg satte 5 Echinodorus rangeri ned sammen med nogle ungefødende tandkarper og med sædvanlig lysmængde. Efter 2 måneder var en af planterne begyndt at vokse, 2 var ved at gå ud, medens de sidste 2 så ud til at have affundet sig med skæbnen, ved hverken at blive større eller mindre.

Jeg satte nu snegle i akvariet, og efter endnu 2 mdr. var den største plante 20 cm høj, og 3 af de andre kæmpede om at vinde op til overfladen, medens den sidste måtte flyttes til mit plantehospitals akvarium, i hvilket den rettede sig op. 

I dette akvarium har jeg i øvrigt reddet mange ellers håbløse planter for mine venner.

Jeg har hermed prøvet at give en biologisk forklaring på, hvorfor jeg mener, at snegle er lige så nødvendige for et akvariums dag­lige trivsel, som at give sine fisk det daglige foder.

Planorbis corneus	Melanoides tuberculata	Echinodorus rangeri