Immunologi
Hvad er immunologi?
Immunologi er ikke et nyt ord til forvirring af læserne, men betegnelse for læren om det forsvarssystem, alle vore fisk er udstyret med, til at kunne klare de daglige angreb af forskellige mikroorganismer, der hver dag forsøger at angribe fisken. Uden dette forsvarssystem ville fiskene af mikroorganismerne gradvist blive spist op indvendig fra.
Som vi véd fra vor egen hverdag, er vi overalt omgivet af bakterier og virus, altså mikroorganismer. Disse lever for en dels vedkommende af kød. Når kødet serveres i en levende organisme, har en bakterie det som slikhans i slaraffenland. Den vil hele tiden »spise« og formere sig og det går hurtigt i levende væv ved den høje temperatur.
Til forsvar mod mikroorganismerne har de fleste dyr dannet sig et kemisk system til bekæmpelse af de indtrængende små væsener. Vi skal imidlertid først se lidt på mikroorganismerne.
De så vigtige proteiner
Alt levende her på jorden indeholder æggehvidestoffer = proteiner, eller i hvert fald de nøgler, som bevirker at proteinerne dannes, nøglestofferne hedder kerne syre eller mere korrekt nukleinsyre.
Proteinstoffer består af en række byggesten, aminosyrerne. Et protein består af disse syrer sat sammen i en bestemt rækkefølge og i en lang kæde. Rækkefølgen af aminosyrerne er faktisk bestemt af kernesyrerne, som de sidder i cellekernernes kromosomer.
Alle bakterier danner således proteiner, som blandt andet indgår i cellevæggen. Disse proteiner er ofte karakteristiske for hver enkelt art bakterie.
De hvide blodlegemer (lymfocytter)
Inde i »blodbanen« er indskudt forskellige bloddannende organer af hvilke vi kun skal nævne lymfeknuderne. Her! dannes de hvide blodlegemer, lymfocytterne. Det er små celler, der er i stand til at danne proteinstoffer = (antistoffer), der kan reagere kemisk med andre og fremmede æggehvidestoffer, så disse ødelægges og overgår i en form, der kan sammenlignes med kogt æggehvide (»denatureres«). Kun fremmede æggehvidestoffer fremkalder dannelsen af disse specielle æggehvidestoffer = antistoffer, der så vil medføre at de fremmede æggehvidestoffer = antigener vil denatureres og dermed uskadeliggøres.
Makrofagen
Foruden lymfocytten spiller også en anden celle en stor rolle, det er makrofagen. Den er, som navnet siger, en stor celle, der kan spise store« fødeemner som for eksempel bakterier. Når makrofagen har opslugt bakterien, aflæser den via et EDB-lignende system af kernesyre, også sammensætningen af bakteriens æggehvidestoffer.
Denne information sendes via blodet til lymfocytten, som igen producerer antistof mod bakteriernes æggehvidestoffer. Det er dette antistof, der reagerer med bakteriens cellevæg og derved slås bakteriens cellevæg i stykker og bakterien dør
Efter bakterien er trængt ind, og har forårsaget dannelsen af antistof mod bakterievæggen (antigenet), reagerer antistoffet med antigenet. Herved ødelægges bakteriens cellevæg og bakterien dør.
Dette er princippet i al immunologi. En gang imellem sker det, at invasionen er så kraftig, for eksempel via et sår eller slimhinderne, at dannelsen af antistoffer ikke er hurtig nok. Resultatet vil blive, at mikroorganismen vil invadere værtsorganismen og derved forårsage enten en kronisk sygdom eller fiskens død.
Evnen til hurtigt og kraftigt nok at kunne danne antistoffer er dels arvelig betinget, dels betinget af fiskens kondition; herunder er et vigtigt forhold en god foderstand.
Dette var kun en kort oversigt over det faktisk meget interessante emne. Er der noget, læserne ønsker uddybet, hører vi gerne fra jer.
LITTERATUR:
Dette var kun en kort oversigt over det Douglas P. Andersson: Immunologi (engelsk).