Hammertå

english version

Definition:
Ved hammertå forstås en tå der er bøjet i PiP-leddet under gangcyclus.
Hammertå inddeles i funktionel og organisk.
Ved den funktionelle hammertå er tåen bukket på grund af for små sko. Med foden uden for sko fremviser tåen normal kontur. Den organiske bibeholder hammertås stillingen efter foden er taget ud af skoen.
Den organiske hammertå inddeles igen i en rigid og en mobil hammertå.
Ved en rigid hammertå kan PiP-leddet ikke strækkes helt ud.
Ved en mobil hammertå kan PiP-leddet strækkes helt ud.

Forfodsfald – konsekvensen af hammertå:
Hammertåstillingen bevirker jvnf. loven og kræfters paralellogram en øget nedpresning af metatarsalhovedet svarende til den pågældende tå. Dette bevirker igen, at fedtpuden under metatarsal hovedet presse op langs siderne af metatarsal hovedet, Følgevirkningen er, at afstanden fra metatarsalhovedet til huden/underlaget mindskes. Når dette har stået på et stykke tid begynder hudens celler at multiplicerer sig med callocitets dannelse til følge. Callociteter er smertefulde.

Den anden væsentlige gene består i trykproblemer med smerter dorsalt ved PiP-leddet. Dette simple tryk kan enten konservativt afhjælpes med sko, skokorrektioner eller håndsyede sko. Alternativt er behandlingen opertivt.

Den funktionelle hammertå.
Den er følge af moden især for damesko. Tæerne kan ikke strækkes ud i skoene, og tvinges i en flexiosgrad i skoene.

Behandling:
Der er flere muligheder
Den ene består i at forklare årsagen til patienten og derefter høre om pt. ønsker at skifte til relevant breddere sko.
I positivt fald kan man enbefale at få beskåret callociteterne hos fodterapeut indtil det gradvist forsvinder. Yderligere er ikke nødvendigt.
I negativt fald må tilrådes brug af et sommerfugleindlæg (link) kombineret med stiv forfodsgænge (link). Det kan på få dage gøre pt. symptomfri, bortset fra et beskæringsbehov de første uger.

Den organisk mobile hammertå:
Ved denne tilstand kan tåen passivt/aktivt rettes helt ud. Det er ofte tæer, der gennem et stykke tid har stået i hammertå stilling i sko, men med jævnlige muligheder for at rettes helt ud.

Behandling:
Kan pt strække tåen og plantarflektere tåen, kan man forklare pt. at optræning i denne bevægelse vil medføre at fedtpuden vil kunne reetableres og symptomerne svinde, evt. ved hjælp af et forfodspelotte indlæg. Callociteter kan beskæres hos fodterapeut.
Nogle mobile tæer er for bøjede til pt. orker at gå i gang selv eller af anden årsag efterspørger operativ behandling.
Denne består i plantar flexor tenotomi ud for midten af proximale phalangs og dorsal tenotomi ved MP leddet.
Herefter er simpel pelotte behandling i reglen sufficient.

Den organisk rigide:
Den er ofte følge af langvarig flexionstilstand, uden at tæerne er forsøgt strakt. Nogle neurologisk-biokemiske tilstande medføre også flexionstilstande, der gradvist går over i et rigidt stadium (Carchot-Marie-Tooth, Dissemineret sclerose, Diabetes mellitus og traumatiske nervelidelser for at nævne nogle årsager).

Patofysiologi:
Den permanent flekterede tå udvikler destruktion af trædepude, og callociteter. Dertil kommer en del pt. med gener fra dorsalsiden af PiP-leddet. En del pt. med hammertå især for anden tås vedkommende udvikler samtidig hallux valgus. Kredsløbsproblemer existerer hos en del pt..

Behandling:
Denne kan være konservativ med sommerfugle indlæg (link) og stiv forfodsgænge (link). Dette vil især være attraktivt til lidt ældre, såfremt mange tæer er indvolverede, eller hvis der er kredsløbsproblemer af sværere karakter. I enkelte udvalgte tilfælde med samtidig DM eller med så meget latus i foden at almindelige FF sko ikke kan opfylde behovet for plads til foden, kan ortopædisk fodtøj (link) anbefales. Callociteterne er ofte ret permanente og kan behandles hos fodterapeut. Dette gælder særligt for DM-patienter.

Operativ behandling vil altid skulle bestå i en PiP-leds resection, kombineret med en dorsal capsulo-tenotomi dorsalt ved MP-leddet. Disse pt. kan senere udstyres med en simpel forfodspelotte.

OPERATIONSMETODER:

PiP-ledsresectionerne kan gøres efter 2 forskellige principer.
A: Den ene metode består i at man tilstræber at distale ende af proximale phalangs og proximale
ende af anden phalangs vokser sammen, så der dannes en knogle.
B: Den anden metode består i at de 2 ender netop ikke når hinanden, hvorved der dannes en dingletå.

Begge metoder har fordele og ulemper, så pt. bør informeres om disse inden valg af metode.

A: Den første metode er kosmetisk kønnest, men ”recidiv” er ikke helt sjældent, specielt hvor der ikke er lavet dorsal capsulo-teno-tomi.
B: Den anden er kosmetisk uskøn og kan giver en del gener såfremt man får reseceret for meget knogle så tåer forbliver en dingletå (ellers retraherer flexorsenen tåen så den bliver semistiv),men forekommer mig bedst da den i øvrigt giver et perfekt funktionelt resultat).

Ved dorsale capsulo-teno-tomier er det vigtigt at man får overskåret m.ext.dig. brevis, da man ellers let får en tå der stritter op i luften senere.

Fig.1 tå, skitse over den normale mellemfod og tå. Senernes resulterende kraft c vil bevirke at forfoden presses lidt opad.

Fig. 2: skitse over hammertå´s foden. Senernes resulterende kraft c vil bevirke at forfoden presses nedad

Fig. 3 "hængekøjeeffekten" på en fod med hammertå. Det ses at fodsålen er dybest nede ud for anden tåstråle. Der ses anden tå samtidig at være rykket bagud i hammertåstilling.

Fig 4 stiv forfodsgænge på herrer sko

Fig 5 stiv forfodsgænge på dame sko.

Kuriosum.

Romers soldaterfod, der viser at man også dengang kendte til tilstanden hammertå.