Platfod - Pes Valgus

english version

Platfod er flere tilstande, der har det tilfælles, at fodens svangbue er væk.
Man ser, at forfoden drejer udad, og ydre fodrand er længere ude lateralt end anklens ydre knyst (laterale malleol).
Man skelner mellem en bevægelig (mobil) platfod og en stiv (rigid) platfod.
Ved den mobile platfod vil en svangbue fremkomme ved tåstand.
Ved den stive (rigide) platfod vil der ikke fremkomme en svangbue ved tåstand, og fodens normale form opnås ikke helt selv ved ubelastet fod.
Service lovens § 112 giver kommunerne mulighed for at yde tilskud til hjælpemidler ved svære varige tilstande. Nedenfor er nævnt de stk no. Som er relevante for det enkelte tilfælde.
Links til bekendtgørelsen

A:
Den idiopatiske siger, som navnet, at årsagen er ukendt. Det er ofte de lettere tilfælde af platfod, som ikke senere i livet giver problemer.

B:
Den for korte Achillessene er den alvorligste tilstand, der i løbet af få år kan gøre en mobil fod invalideret til en rigid fod, med problemer for gang og løb senere i tilværelsen. I løbet af de første leveår sker der en ødelæggelse af ledbåndene på medial siden af foden svarende til naviculare (bådbenet) frem mod os metatarsale 1 (mellemfodsknogle 1). En ødelæggende forlængelse af ledbåndene er permanent. Foden kan ikke senere redresseres stationært, men vil hele tiden søge tilbage til fejlstillingen. Det er derfor vigtigt at erkende achillessene forkortningen så tidligt som muligt og få sat en relevant behandling i gang.
Tilstanden erkendes ved at foden ikke på strakt ben kan føres til retvinklet stilling når foden holdes let adduceret og supineret.
Hvis man får erkendt tilstanden inden irreversible skader er sket, kan man opnå gode resultater både konservativt og operativt.

Konservativt: Behandlingen bør bestå i en hælforhøjelse, så foden ikke tvinges i valgus position. Det drejer sig ofte om 2-3 cm hælforhøjelse. Rigtigt designet kan det laves så det i praksis er næsten umuligt at se for andre. Dette kosmetiske forhold er vigtigt især hos unge.
Holdes foden således i let spidsfodsstilling er det ikke nødvendigt med svangkorrektion senere.

Operativt: Behandlingen består i denne situation i en Achillessene forlængelse. Også her skal man stile mod at opnå 2-3 cm forlængelse. Ligeledes her kan man så regne med ikke senere at skulle foretage svangkorrigerende behandling.
Ved forsent igangsat behandling skal et af de 2 nævnte principper anvendes i kombination med fodstabiliserende fodtøj og evt. svang korrigerende indlæg. Det er ofte endog meget svært at få en tilfredsstillende tilpasning af såvel fodtøj som indlæg, og det kræver dygtig indleven af alle ”terapeuter” i vid betydning.
Tilskud bør søges efter §112 stk 5, degenerativ platfod

C:
En utilstrækkelig funktion af musculus tibialis posterior er nok den hyppigste form for platfod. Nogle har den medfødt, og andre erhverver den på et tidspunkt i livet.
Tilstanden viser sig ved at foden synker ned i stående stilling og patienten begynder at gå ”Chaplin” gang. Beder man dem stå på tæer, kan de kun med  besvær få en svangbue frem.
De der senere i livet erhverver ruptur af senen kan ikke få svangbue frem.
Behandlingen består i et svangkorrigerende indlæg med Sustentaculum løft.

Platfodsindlæg - set bagfra
Platfodsindlæg - set fra siden

Indlægget laves i dag kun af en enkelt (Fodterapeut Arne Larsen, Køge 5665 3233) i Danmark
De almindeligt fremstillede indlæg kan ikke korrigere foden tilstrækkeligt meget op.
Rigtigt oprettet kan løbesport udøves i normalt omfang, og med normal hastighed

D:
Ved polio virker ingen af de muskler, der skal opretholde fodbuen, hvorfor den synker ned. Man kan lave fodkapsler og på den måde opretholde den normale stilling mellem fodens knogler, så der ikke indtræder fejlstillinger evt. med smerter.
Tilskud bør søges efter stk 6

E:
Ved leddegigt (Rheumatois artritis) bliver fodens ledbånd for svage, så knoglerne kan skride lidt fra hinanden. Samtidig er der smerter ved bevægelse af fodens led, som så holdes imobiliserede og svækkes derved.
Behandlingen består i individuelt fremstillede indlæg til aflastning af fejlstillinger og trykudsatte steder.
Gøres i Danmark bedst ved statsautoriserede fodterapeuter.
Tilskud bør søges efter stk 1 (leddegigt)

F:
Kvæstelser enten direkte af fodens ledbånd og muskler eller af nerver til fodens muskler kan medføre platfod. Her bør man rette behandlingen mod fejlstillingerne ved individuelt fremstillede indlæg og skinner.
Tilskud bør ofte søges efter stk 4 (brud på knogler)

G:
Coalitio – sammenvoksning mellem knogler i foden skal behandles operativt med fjernelse af sammenvoksningerne.

H:
Den fibrøs rigide platfod er en samling tilstande, der er karakteriseret af at foden ikke længere kan producere en svangbue ved tåstand.
Det medfører flere forskellige tilstande.
En er artrose (slidgigt) i tarso-metarsalleddene.
Denne tilstand er svær at behandle tilfredsstillende, og derfor bør man nok overveje at behandle platfoden i de yngre år, medens foden endnu er redressibel.
En anden hyppig tilstand er smerter ved laterale malleol.
Den tilstand responderer ofte godt på et stødabsorberende standard svangindlæg.