Platfod er flere tilstande, der har det tilfælles, at fodens
svangbue er væk.
Man ser, at forfoden drejer udad, og ydre fodrand er længere
ude lateralt end anklens ydre knyst (laterale malleol).
Man skelner mellem en bevægelig (mobil) platfod og en stiv
(rigid) platfod.
Ved den mobile platfod vil en svangbue fremkomme ved tåstand.
Ved den stive (rigide) platfod vil der ikke fremkomme en svangbue
ved tåstand, og fodens normale form opnås ikke helt selv ved
ubelastet fod.
Service lovens § 112 giver kommunerne mulighed for at yde tilskud
til hjælpemidler ved svære varige tilstande. Nedenfor er nævnt
de stk no. Som er relevante for det enkelte tilfælde.
Links til bekendtgørelsen
Årsagerne til platfod kan være
A: Idiopatisk (ukendt)
B: For kort achillessene
C. Musculus tibialis posterior (m.tib.post.) Oprettermusklen
er for svag.
D: Polio.
E: Leddegigt. (Rheumatoid artritis)
F: Kvæstelses udløst.
G: Coalitio (forbening)
H: Fibrøs rigid
A:
Den idiopatiske siger, som navnet, at årsagen er ukendt. Det
er ofte de lettere tilfælde af platfod, som ikke senere i
livet giver problemer.
B:
Den for korte Achillessene er den alvorligste tilstand, der
i løbet af få år kan gøre en mobil fod invalideret til en
rigid fod, med problemer for gang og løb senere i tilværelsen.
I løbet af de første leveår sker der en ødelæggelse af ledbåndene
på medial siden af foden svarende til naviculare (bådbenet)
frem mod os metatarsale 1 (mellemfodsknogle 1). En ødelæggende
forlængelse af ledbåndene er permanent. Foden kan ikke senere
redresseres stationært, men vil hele tiden søge tilbage til
fejlstillingen. Det er derfor vigtigt at erkende achillessene
forkortningen så tidligt som muligt og få sat en relevant
behandling i gang.
Tilstanden erkendes ved at foden ikke på strakt ben kan føres
til retvinklet stilling når foden holdes let adduceret og
supineret.
Hvis man får erkendt tilstanden inden irreversible skader
er sket, kan man opnå gode resultater både konservativt og
operativt.
Konservativt: Behandlingen bør bestå i en hælforhøjelse,
så foden ikke tvinges i valgus position. Det drejer sig ofte
om 2-3 cm hælforhøjelse. Rigtigt designet kan det laves så
det i praksis er næsten umuligt at se for andre. Dette kosmetiske
forhold er vigtigt især hos unge.
Holdes foden således i let spidsfodsstilling er det ikke nødvendigt
med svangkorrektion senere.
Operativt: Behandlingen består i denne situation i
en Achillessene forlængelse. Også her skal man stile mod at
opnå 2-3 cm forlængelse. Ligeledes her kan man så regne med
ikke senere at skulle foretage svangkorrigerende behandling.
Ved forsent igangsat behandling skal et af de 2 nævnte principper
anvendes i kombination med fodstabiliserende fodtøj og evt.
svang korrigerende indlæg. Det er ofte endog meget svært at
få en tilfredsstillende tilpasning af såvel fodtøj som indlæg,
og det kræver dygtig indleven af alle ”terapeuter” i vid betydning.
Tilskud bør
søges efter §112 stk 5, degenerativ platfod
C:
En utilstrækkelig funktion af musculus tibialis posterior
er nok den hyppigste form for platfod. Nogle har den medfødt,
og andre erhverver den på et tidspunkt i livet.
Tilstanden viser sig ved at foden synker ned i stående stilling
og patienten begynder at gå ”Chaplin” gang. Beder man dem
stå på tæer, kan de kun med besvær få en svangbue frem.
De der senere i livet erhverver ruptur af senen kan ikke få
svangbue frem.
Behandlingen består i et svangkorrigerende indlæg med
Sustentaculum løft.
V.Sustentaculum løft. H. Standard indlæg.
V. S>ustentaculum løft. H. Standard indlæg.
V. Standard indlæg. H.Sustentaculum løft
V. Standard indlæg. H. Sustentaculum løft.
Platfodsindlæg - set bagfra
Platfodsindlæg - set fra siden
Indlægget laves i dag kun af en enkelt (Fodterapeut Arne Larsen, Køge 5665 3233)
i Danmark
De almindeligt fremstillede indlæg kan ikke korrigere
foden tilstrækkeligt meget op.
Rigtigt oprettet kan løbesport udøves i normalt
omfang, og med normal hastighed
D:
Ved polio virker ingen af de muskler, der skal opretholde
fodbuen, hvorfor den synker ned. Man kan lave fodkapsler og på
den måde opretholde den normale stilling mellem fodens
knogler, så der ikke indtræder fejlstillinger
evt. med smerter.
Tilskud bør søges efter stk 6
E:
Ved leddegigt (Rheumatois artritis) bliver fodens ledbånd
for svage, så knoglerne kan skride lidt fra hinanden.
Samtidig er der smerter ved bevægelse af fodens led,
som så holdes imobiliserede og svækkes derved.
Behandlingen består i individuelt fremstillede indlæg
til aflastning af fejlstillinger og trykudsatte steder.
Gøres i Danmark bedst ved statsautoriserede fodterapeuter.
Tilskud bør søges efter stk 1 (leddegigt)
F:
Kvæstelser enten direkte af fodens ledbånd og
muskler eller af nerver til fodens muskler kan medføre
platfod. Her bør man rette behandlingen mod fejlstillingerne
ved individuelt fremstillede indlæg og skinner.
Tilskud bør ofte søges efter stk 4 (brud på
knogler)
G:
Coalitio – sammenvoksning mellem knogler i foden skal
behandles operativt med fjernelse af sammenvoksningerne.
H:
Den fibrøs rigide platfod er en samling tilstande,
der er karakteriseret af at foden ikke længere kan producere
en svangbue ved tåstand.
Det medfører flere forskellige tilstande.
En er artrose (slidgigt) i tarso-metarsalleddene.
Denne tilstand er svær at behandle tilfredsstillende,
og derfor bør man nok overveje at behandle platfoden
i de yngre år, medens foden endnu er redressibel.
En anden hyppig tilstand er smerter ved laterale malleol.
Den tilstand responderer ofte godt på et stødabsorberende
standard svangindlæg.
|