Det synes mig som mange (special-)lceger, ikke kan skelne mellem disse 2 forhold, hvad angar tilskudregler. Det betyder at mange borgere ikke får den økonomiske hjælp til de pågældende midler, som de egentligt er berettigede til. Vedrørende fødder er et væsentligt problem heri er §112 's tekst til de 7punkter, hvortil der kan vdes støtte til hjælpemidler. Efter min mening tolkes de ofte for rigids og ikke efter et klinisk skøn. Jeg kan ikke svare for forholdene i andre faggrupper end ortopædi, således ikke om høreapp. eller briller til exempel.

Definitioner;
Hjælpemiddel er et emne der kan forbedre en væsentlig og varig svær lidelse.
a. Ved væsentlig skal forstås en gene, som har ført pt. til læge med et ønske om at få afhjulpet en tilstand, som ellers fø1es svært indskrænkende for pt. i dennes dagligdag.
b. Ved varig forstås en lidelse som ikke har udsigt til at blive helbredt.
c. Ved svaer forstås en lidelse som indskrænker pt. livskvalitet i en grad som påvirker patientens daglige adfærd i høj grad.
(Exempler er indlæg til degenerative platfødder, forfodsfald, stiv fodrod, eller håndsyede sko efter særlig begrundelser).

Hjælpemidler betales af kommunerne.

Behandlingsredskab er et emne som afhjælper eller behandler en midlertidig lidelse, Her er der ikke noget andet krav end at det er en midlertidig lidelse, som har ført pt. til en (special-)læge i det pågældende fagområde.

(exempler er indlæg til børnehælsmerter (apophysitis calcanei), hælsporer, ankelstabiliserende bandager, og i særlige tilfælde visse knæbandager i relation til kvæstede ledbånd)

Behandlingsredskaber betales af Regionerne over hospitalernes budgetter.

Kommentar:

Hjælpemidler
§112 indeholder i dag 7 punkter.
Fælles for disse forhold er ofte at læge medgiver pt. en LÆ 165, hvori der gives en beskrivelse med begrundelse og hvad der foreslås. Er det ikke nok for kommunen, kan denne anmode om journal kopi eller statusattest.

Behandlings redskaber
Disse kan ordineres af speciallæger, der efter ansøgning har fået tildelt ret til, at ordinere sådanne på regionens regning. Den enkelte speciallæge kan søge i egen region eller også i naboregioner.
Der kan ordineres behandlingsredskaber til lidelser, der er midlertidige, og der indgås en aftale om hvilke tilstande det i almindelighed drejer sig om. Det kan også aftales at andre behandlingsredskaber kan komme på tale i særtilfelde og da efter separate aftaler.