Bilateral carpaltunnelsyndrom
hos en bodybuilder.
Carpaltunnelsyndrom
er beskrevet hos bodybuildere, som har udøvet denne
sport gennem flere år (>6 år). Der foreligger
dog kun 2 artikler i tysk litt., hvorfor en præsentation
menes relevant.
En bodybuilder, med dobbeltsidig carpaltunnelsyndrom, verificeret
neurofysiologisk præsenteres.
Behandles med gennemskæring af lig carpi transversum
bilat..
Ved opr. findes pæne forhold på hø. side,
medens nerven på ve. side findes betydeligt mere rød-cyanotisk
end sædvanligt.
Årsagerne til udvikling af carpaltunnelsyndrom lægges
ud til debat.
Carpal tunnel syndrom (CTS) er sat i forbindelse med flere
forskellige provokerende faktorer.
Daglig hyppig flexion-extension i håndleddet.
Kraftigt tryk ind mod hånden ud for lig. transvesum
carpi som ved tunge løft.
Vibrationer i hænderne
I Wiesland et al.´s arbejde var vibration og repetive
håndledsbevægelser klart korrelerede med udvikling
af CTS, medens de fandt mindre sikker korrelation til tungt
belastning af håndled.
I Aljure et al´s arbejde fandtes hos paraplegikere
ligeledes, at meget arbejde med håndled ved kørestolskørsel
fremmede risikoen for udvikling af CTS.
I Mauer et al´s arbejde med 3 forskellige sportsgrene
fandt han at svømmere, især brystsvømmere,
havde en forlænget elektrofysiologisk ledningshastighed
over carpaltunlen, og at dette var korreleret til træningsintensiteten.
Han fandt endvidere, at inddelte han sportsfolkene i 2 grupper;
dem med træning over 6 år og dem med træning
under 6 år; var det således i alle sportsgrenene,
at af de der havde dyrket intensivt ?hånd?sport i over
6 år havde flere signifikant forlænget ledningshastighed
over carpaltunlen.
Den anden gruppe Mauer et al. undersøgte var moto
cross ryttere. Her var der to disponerende faktorer. Dels
var der vibrationerne fra styret under kørslen, og
dels var der de hyppige bevægelser i håndleddet,
når der skal gasses op og ned.
Den tredje gruppe Mauer et al. havde med var body buildere.
Her var spredningen på værdierne for ledningshastighederne
større. Det kan tages som udtryk for at Wiesland et
al´s opfattelse af, at det ikke er så hyppigt,
at denne gruppe med hårdt belastende håndarbejde
udvikler CTS.
Skie et al. viste i et MR studie at pladsforholdene i carpaltunlen
på højde med os hamatum har et tværsnitsareal
på 1,52 cm2 på strakt hånd. På flekteret
hånd er arealet 1,36 cm2 og på extenderet hånd
er arealet 1,75 cm2.
Flexion af hånd såvel som af finger flexorerne
foranlediger kompression af n. medianus.
Ved Göran Lundborgs Guildalforelæsning i DOS okt.
1998 poienteredes det, at man hurtigt kunne få varige
skader på de myeliniserede nerver. Det kunne så
være en af årsagerne til, at nogle er længe
om at restituere sig. Han demonstrerede dog også en
meget sammenklemt n. med. med CTS, som dog hurtigt blev god,
selv om man havde forventet det modsatte.
Den konkrete pt. har dyrket body building i langt over 6
år. Han udviklede pludselig tidligt på året
CTS og blev neurofysiologisk udredt med nerveledningshastighed,
som konfirmerede CTS.
Han blev henvist til klinikken maj 98 og opereret bilat i
to omgange.
Hans overarme var så store, at BT-manchetten kun lige
kunne nå rundt om armen, og manchetten måtte yderligere
forstærkes, så den kunne fungere.
Han blev opereret med en lille palmar incision.
Den første hånd var knap god da den anden hånd
blev opereret.
Da spørgeskemaerne kom tilbage i august angav han begge
hænder symptomløse.
Konklusion:
Carpal tunnel syndrom er fortsat en tilstand, der opstår
hos personer med visse bevægelser og belastninger i
håndleddene, men da den optræder så tilfældigt,
må det siges, at ikke alle provokerende faktorer endnu
er klarlagt.
Litteratur:
Uwe M Mauer & Stefan A Rath: Belastungsbedingtes karpaltunnelsyndrom
bei sportlern ? am Beispiel von drei Sportarten.
Schweiz. Ztschr. Sportsmed. 40 jahrgang 1992 side 131-135.
Aljure J.; Eltorai I.; Bradley WE.; Lin JE.; Johnson B.:
Carpaltunnel in paraplegic patients. Paraplegia 23(3): 182-6
1985 jun.
WieslanderG.; Norbäck d.; Göthe CJ.; Juhlin L.:
Carpal tunnel syndrome and exposure to vibration, repetetive
wrist movements and heavy mannual work: a case-referent study.
Br. J. Ind. Med. 46(1): 43-7 1989 jan.
Göran Lundborg Guildalforelæsning DOS-mødet
oktober 1998
Jens V. Bruun: carpaltunnel opereret med lille palmar incision;
spørgeskemaundersøgelse; Foredrag DOS-mødet
oktober 1998.
|